[Artikel opdateret den 18/09/2023]
Som selvstændig diætist uddannet af G.R.O.S. (Groupe de Réflexion sur l’Obésité et le Surpoids) deler jeg i dag et uddrag fra en konsultation, der fandt sted i min praksis. Patienten (“P”) kontaktede mig pr. telefon og fortalte mig, at hun var overvægtig. Jeg (“T” for terapeut) mødte hende for første gang.
Før du læser videre
Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg brænder for ernæring og sundhed.
De artikler, du finder på min hjemmeside, er resultatet af grundig research, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke er sundhedsprofessionel, og at mine råd på ingen måde bør erstatte dem fra en kvalificeret læge. Jeg er her for at vejlede dig, men det er vigtigt, at du konsulterer en professionel, hvis du har specifikke spørgsmål eller medicinske bekymringer. Dit velbefindende er vigtigt. Så sørg for at konsultere de rette eksperter og tag dig bedst muligt af dig selv.
Forløbet af samtalen
– P: “Hej, jeg vil gerne tabe mig omkring ti kilo. Jeg har allerede prøvet at spise et æble om dagen, jeg har været på **** diæter, jeg har skåret sukker og fedt væk, jeg har spist dampet mad, …. Nogle gange virker det, men som regel tager jeg det hele på igen efter et stykke tid og lidt til. Denne gang vil jeg have, at det skal holde, og derfor har jeg købt en vægt, jeg er parat til at veje alt, til at være strengere, jeg vil holde fast i det og ikke give op, jeg vil følge dit råd til punkt og prikke, fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
– T: Der er ingen tvivl om det, du har en jernvilje, og din motivation behøver ikke yderligere beviser. Men er du sikker på, at metoden er den rigtige for dig? Du siger selv, at du efter et stykke tid vender tilbage til dine gamle vaner, og at du nu har en højere vægt, end da du startede, uden at du nogensinde er holdt op med at ville tabe dig…
– P: Det er jeg enig i, men hvordan gør man det?
– T: Hvad tror du forhindrer dig i at tabe dig på lang sigt?
– P: Sukker! Jeg er afhængig af det! Det er umuligt for mig at undvære det…
– T: Så hvad synes du om først at arbejde på mængderne af andre fødevarer, dem, der ikke er søde. Ved at spise dem i mindre mængder, vil din vægt begynde at falde.
– P: Det kan ikke lade sig gøre, det er sukker, der gør dig tyk!
– T: Hvad tror du, man tager mest på af: 100 kalorier sukker eller 100 kalorier broccoli?
– P: Det er klart, at 100 kalorier sukker vil gøre mig tykkere. Sukker lagres og gør ikke det samme for kroppen som broccoli.
– T: Kan du forestille dig, at det, der gør dig tyk, er at overskride det antal kalorier, du har brug for hver dag, uanset kilden til indtaget?
– P: Det er svært, det lærer vi ikke.
– T: Har det, du har lært indtil nu, hjulpet dig med at tabe dig?
– P: Nej, som jeg sagde tidligere, har jeg taget på …
– T: Er det så muligt for dig at prøve at se tingene på en anden måde?
– P: Ja, det kan jeg godt prøve.
– W: Er du enig i, at et kilo fjer og et kilo bly begge vejer et kilo?
– P: Det er jeg enig i!
– T: Så 100 kalorier sukker og 100 kalorier broccoli tilfører kroppen 100 kalorier og har den samme effekt på vægten?
– P: Ja …
– T: Hvis mit energibehov er 2000 kalorier om dagen, og jeg spiser 1000 kalorier wienerbrød om dagen, så taber jeg mig, og når jeg spiser 3000 kalorier grønne bønner, så tager jeg på …
– P: Set sådan ….
– T: Meget ofte er det, der forhindrer de patienter, jeg ser, i at tabe sig, at de tror, at der findes gode og dårlige fødevarer. De spiser mere af de såkaldt “gode” fødevarer, end de har brug for, og føler sig skyldige, når de spiser de “dårlige”. Men det forhindrer dem ikke i at holde op med at spise de “dårlige” fødevarer, og jeg vil endda gå så langt som til at sige, at når de først er begyndt, spiser de mere, end de har brug for.
– P: Jeg kan identificere mig med det, du siger!
– T: Hvis du er overvægtig i dag, er det, fordi du i perioder har givet din krop flere kalorier, end den havde brug for. Vi vil så gradvist tilpasse dit indtag til dine behov. Det kan begynde med at reducere portionerne af de fødevarer, du har lettere ved at give afkald på. Hvad synes du selv?
– P: I så fald vil jeg ikke spise flere grøntsager og kun kiks. Du kan ikke tabe dig, hvis du ikke spiser en afbalanceret kost, kan du? Desuden kommer jeg til at mangle noget …
– T: Efter måneder med morgenmad, frokost og aftensmad bestående af slik, kager og chokoladekiks, vil du så have en bakke med mignardiser eller en varieret og afvekslende ret?
– P: Jeg kommer til at væmmes ved de søde sager, jeg elsker så højt. Så det er hemmeligheden? At afsky mig selv, så jeg ikke længere bliver fristet?
– T: Kan du forestille dig, at du i stedet giver dig selv lov til at spise dem, nyder at gøre det, oplever en ægte tilfredsstillelse efter at have smagt dem, ikke længere er bange for konsekvenserne for din vægt, så du kan regulere mængderne naturligt, uden at begrænse dig selv og systematisk sætte dig selv i en position, hvor du fejler?
– P: Du taler om at slutte fred med sukkeret i stedet for at blive ved med at bekæmpe det, er det rigtigt? Tror du virkelig, at det vil hjælpe mig med at tabe mig?
– T: Jeg er overbevist om det, er du?
– P: Jeg er stadig nødt til at stoppe, når jeg har brug for det! Men hvordan ved jeg, hvad mine behov er? Og hvordan kan jeg respektere det?
– T: Efter din mening, hvordan ved du, om du har brug for at spise?
– P: Min mave, sult!
– W: Absolut!
– P: Men det er meget svært at holde op med at spise, når man ikke længere er sulten. Jeg er meget grådig, ved du nok! Især når de andre omkring mig stadig spiser, eller når jeg ved, at der er noget kage tilbage …
– T: Tror du, at det vil løse problemet at forbyde dig selv at spise hver gang?
– P: Når jeg ikke er i humør til det, er det umuligt. Men jeg ved, at jeg ikke skal snacke. Det er på sådanne tidspunkter, at jeg har mest lyst til sukker.
– T: I de øjeblikke, får sukker dig så til at føle dig bedre tilpas?
– P: På det tidspunkt, ja, men bagefter føler jeg mig skyldig. Så jeg lover mig selv, at jeg ikke vil gøre det igen.
– T: Og virker det?
– P: Ikke rigtig, det er en ond cirkel …
– T: Kan du så forestille dig, at jo mindre disse lyster bliver tilfredsstillet, jo mere kommer de tilbage?
– P: Ja, men det er farligt at tilfredsstille dem …
– T: I starten, ja, det er ikke så enkelt at ændre en vane. Det tager tid. Er det din prioritet nu?
– P: Ja, absolut!
– T: Føler du, at du kan gøre det?
– P: Ja, det tror jeg…”