Hvad er hyperfagi?

[Artikel opdateret den 18/09/2023]

Hyperfagi, også kendt som polyfagi, er en alvorlig spiseforstyrrelse. Den er karakteriseret ved et overdrevent madforbrug. Personer, der lider af denne lidelse, spiser mere, end det er nødvendigt for at opfylde kroppens energibehov. Dette overdrevne forbrug af mad kan optage en stor del af personens tid, hvilket fører til afbrydelser i de daglige aktiviteter.

Personer med overspisningsforstyrrelse spiser hurtigere end normalt og stopper først, når de føler sig fysisk utilpasse. Ubehandlet kan tilstanden føre til problemer som fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, slagtilfælde og demens.

Hvad er overspisning?

Hyperfagi er en forøget appetit, der fører til indtagelse af mere mad end normalt. Dette fænomen kan være midlertidigt eller permanent og kan nogle gange være tvangspræget. En ukontrolleret trang til at indtage store mængder mad under eller uden for måltiderne kan være tegn på en alvorlig spiseforstyrrelse (overspisning, bulimia nervosa og natligt spisesyndrom).

Denne lidelse optræder normalt ikke i den tidlige barndom. Ligesom andre former for tvangsadfærd dukker hyperfagi op i slutningen af førskolealderen. Hyperfagi kan være et resultat af overspisning, en spiseforstyrrelse, der fører til indtagelse af store mængder mad på kortest mulig tid.

Folk, der lider af hyperfagi, spiser generelt ikke én bestemt fødevare, men foretrækker blandt andet slik, snacks, friturestegt mad og frugt. Denne tilstand er ødelæggende for patientens helbred.

Episoder af polyfagi kan forekomme under graviditet, men denne form er generelt kulturelt accepteret og forventet, selvom det ikke er særlig sundt for hverken mor eller barn. Sammen med polydipsi (øget tørst) og polyuri (hyppig overdreven vandladning) er overspisning et af de tre vigtigste symptomer på diabetes.

Det mest bemærkelsesværdige tegn på hyperfagi er fedme, en tilstand, der undertiden er forbundet med adskillige helbredsproblemer, såsom diabetes og hjerteproblemer. Diagnosen indebærer, at man leder efter den udløsende faktor. Behandlingen sigter mod at kontrollere eller eliminere årsagen til overspisning. Spiserehabilitering er afgørende for at håndtere denne lidelse. Brug af visse former for medicin kan også være nyttigt, ligesom psykologisk rådgivning.

Hvad forårsager overspisning?

Hyperfagi er ikke i sig selv en sygdom. Det er et symptom på andre sygdomme. Flere dysfunktioner kan føre til hyperfagi.

Psykologiske og psykiatriske lidelser

Psykisk sygdom er den vigtigste årsag til hyperfagi. Denne lidelse kan ledsage visse sygdomme i centralnervesystemet, som f.eks:

• gangliocytom
• astrocytom
• bulimi,
• Kleine-Levin syndrom
• Frohlichs syndrom
• Parkinsons sygdom,
• angstlidelser
• depression
• og skizofreni.

Medicin

Brug af visse former for medicin kan også forårsage denne tilstand. Det gælder bl.a. kortikosteroider, antidepressiva og neuroleptika.

Hyperthyreoidisme

Hyperthyreoidisme, en af de vigtigste fysiske årsager til overspisning, er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen producerer for høje niveauer af hormoner. Disse hormoner er primært ansvarlige for metabolismen, en kemisk proces, der omdanner kalorier fra mad til brugbar energi til kroppens behov.

En person, hvis skjoldbruskkirtel producerer en stor mængde hormoner, kan føle sig meget mere sulten end normalt, da kroppen tror, at den har brug for mere mad for at producere energi. Andre symptomer er overdreven svedtendens, vægttab, nervøsitet, hårtab og søvnbesvær.

Hypoglykæmi

En anden mulig fysisk årsag til hyperfagi er hypoglykæmi, en medicinsk tilstand, der forårsager en usædvanlig lav mængde sukker i blodbanen. Kroppen får det meste af sin energi fra sukker i blodet.

At have mindre sukker i blodet end normalt kan føre til et ønske om mere mad. Hypoglykæmi kan være forårsaget af nyresygdom, alkoholisme, svulster i bugspytkirtlen, diabetes eller sult.

Søvnforstyrrelser

Søvnmangel er en anden risikofaktor for overvægt og fedme. Søvn påvirker niveauet af to hormoner, leptin og ghrelin, som kontrollerer sult- og mæthedsfornemmelsen. Leptin fortæller din hjerne, at du har spist nok.

Uden nok søvn reducerer din hjerne mængden af leptin og øger niveauet af ghrelin, som er et appetitstimulerende stof. Strømmen af disse hormoner kan forklare natlig snacking, eller hvorfor nogle mennesker kan overspise sent om aftenen.

Stress

Når du er stresset, producerer din krop store mængder kortisol. Kortisol kan fremkalde sult. Spisning kan i nogle tilfælde være en følelsesmæssig reaktion på stress. Når du er stresset, kan du begynde at spise for at forsøge at overvinde de negative følelser.

Man kan gøre det bevidst eller ubevidst. Stress kan også give fysiske symptomer som mangel på energi, uforklarlige smerter, søvnløshed, hyppige forkølelser og maveproblemer.

Overspisning

Hvis du overspiser mad, der indeholder usundt sukker og fedt, kan du opleve at føle dig sulten igen meget kort tid efter dit sidste måltid. Faktisk er fødevarer som hvidt brød og junkfood blottet for mættende næringsstoffer som fibre og protein.

Præmenstruelt syndrom

Hormonelle ændringer i forbindelse med en kvindes menstruationscyklus kan udløse intense cravings lige før menstruationen. Stigninger i østrogen og progesteron og et fald i serotonin kan føre til intens trang til kulhydrater og fedt.

Andre symptomer på PMS er irritabilitet og humørsvingninger, oppustethed, luft i maven, træthed og diarré.

Diabetes

Selvom der er mange årsager til polyfagi, er der en tæt forbindelse mellem polyfagi og diabetes. Diabetes påvirker kroppens evne til at bruge glukose og regulere blodsukkerniveauet.

Sukker i blodet er nødvendigt for, at kroppens celler kan udføre deres arbejde. Når blodsukkerniveauet er lavt, kan man føle sig sulten. Fordi glukose ikke bruges korrekt hos personer med diabetes, kan de blive ved med at føle sig sultne, selv efter de har spist.

For at bekæmpe polyfagi hos personer med diabetes kan patienterne bede deres læge og diætist om hjælp. For at undgå risikoen for overspisning og vægtøgning kan diætisten ordinere kostplaner, der reducerer kalorierne og afbalancerer måltiderne for at sikre god ernæring.

Grundlæggende vil en diabetespatient med polyfagi spise mange små måltider i løbet af dagen. Det vil hjælpe med at reducere symptomerne på polyfagi og forebygge tilbagefald.

Brug af insulin kan også være med til at bekæmpe polyfagi. Dette skal selvfølgelig gøres under en læges opsyn. Da hvert tilfælde af diabetes er forskelligt, vil brugen af insulin afhænge af lægens vurdering.

Prader-Willis syndrom

Prader-Willis syndrom er en sjælden genetisk lidelse, der forårsager en række fysiske, mentale og adfærdsmæssige problemer. Et centralt træk ved Prader-Willis syndrom er en konstant sultfølelse, som normalt begynder omkring 2-årsalderen.

Denne konstante sult får patienten til at spise meget ofte og indtage store portioner. Der kan udvikles en usædvanlig adfærd, hvor man hamstrer mad, spiser frossen mad eller endda affald.

Mennesker med Prader-Willis syndrom ønsker at spise konstant, fordi de aldrig føler sig mætte (hyperfagi), og de har generelt svært ved at kontrollere deres vægt. Mange komplikationer ved Prader-Willis syndrom skyldes fedme.

Symptomer på overspisning

Hyperfagi er et syndrom, der er karakteriseret ved indtagelse af øgede mængder fast føde. Patienten indtager generelt meget store måltider og spiser mellem måltiderne. De drikker store mængder væske, især dem, der indeholder mange kulhydrater (sodavand, juice, te eller kaffe med meget sukker).

Personer med polyfagi har tendens til at overspise, nogle gange endda om natten. De snacker måske hele tiden i løbet af dagen. Men i modsætning til bulimi kaster patienterne ikke op af sig selv.

Overdreven sult

Det vigtigste symptom på polyfagi er overdreven sult, som ikke forsvinder, bare fordi man spiser mere mad eller spiser mere regelmæssigt end normalt. Hvis du er bekymret over en pludselig stigning i din appetit, bør du konsultere din læge. Han eller hun vil undersøge dig for at se, om din sult er et symptom på en anden medicinsk tilstand.

Polyuri

Polyuri skyldes, at overskydende glukose udskilles i urinen. Nyrerne er ikke længere i stand til at tilbageholde den glukose, de filtrerer ud. Tørstfornemmelsen, som nogle gange er næsten konstant, skyldes tab af væske på grund af hyppig og rigelig vandladning. Overdreven appetit skyldes den manglende energi, der påvirker vævene, som ikke er i stand til at få de mængder glukose, de har brug for.

Type 1 diabetes mellitus

Ved type 1-diabetes mellitus har symptomerne på polyfagi en tendens til at opstå mere eller mindre pludseligt og er generelt meget intense. Som følge heraf har personer med denne type diabetes en tendens til at blive meget tynde, medmindre de får den rette behandling. De kan også opleve en typisk tilstand af svaghed.

Type 2 diabetes mellitus

Ved type 2-diabetes mellitus opstår symptomerne på hyperfagi gradvist. De kan være svære at diagnosticere, især hos overvægtige mennesker.

Behandling af overspisning

Overspisning er et symptom snarere end en lidelse i sig selv. Behandlingen omfatter derfor behandling af den underliggende lidelse. Behandlingen af polyfagi varierer således alt efter årsagen.

Medicinering

For nogle mennesker er overdreven sult eller tørst den første indikation, de har på en underliggende fysiologisk tilstand, så læger kan udføre blodprøver og andre tests for at udelukke potentielle helbredsproblemer.

Nogle patienter kan have brug for hospitalsbehandling eller lægehjælp, hvis bulimi har forårsaget helbredsproblemer.

Psykoterapi

Hvis en læge ikke er i stand til at finde den underliggende fysiske årsag, kan han eller hun henvise patienten til en specialist i mental sundhed. Behandling af overspisning har til formål at stabilisere patienten, bekæmpe de stressfaktorer, der bidrager til bulimi, og arbejde med deres kropsbillede.

Når overspisning opstår som følge af depression, angst eller andre psykiske tilstande, fokuserer psykoterapeuter på at behandle de underliggende faktorer, der forårsager overspisning, snarere end selve symptomet.

Psykoterapi er den foretrukne behandling af polyfagi. En af de tilgange, der anvendes, er at øge patientens bevidsthed. Da mange af de handlinger, der ligger til grund for sygdommen, er ubevidste, kan patienten blive bevidst om sine egne vanskeligheder og forsøge at eliminere dem.

Lægen kan også hjælpe patienten med at overvinde sin angst, da det ofte er en ukontrollerbar følelse af angst, der ligger til grund for problemet. Psykoterapi hjælper således patienten med at overvinde situationer, der skaber spændinger.

En anden tilgang er at genskabe selvtilliden gennem kognitiv adfærdsterapi. Den enkelte genvinder sin selvtillid. De lærer at forholde sig bedre til andre og at lette spændinger i deres omgivelser. På den måde kan de slippe af med tvangsprægede spisevaner.

Kognitiv adfærdsterapi kan også hjælpe patienter med at slippe af med de skamfølelser, der følger med denne lidelse. Ved at blive mere bevidste om deres egne vanskeligheder kan de genvinde deres selvtillid.

Sund kost

En sund kost og et motionsprogram kan også hjælpe. Det kan kontrollere sulten, men det kan også være gavnligt for de underliggende tilstande.