Hvordan påvirker vejrtrækningen vores stofskifte?

[Artikel opdateret den 18/09/2023]

Ifølge ConsoGlobe passerer der hver dag næsten 15.000 liter luft gennem vores luftveje og lunger, et tal, der vidner om vejrtrækningens vitale betydning. Vores stofskifte er uundgåeligt afhængigt af åndedrætssystemet, som er ansvarligt for at levere den ilt, vi har brug for til at omdanne næringsstoffer til energi, og for at eliminere visse metaboliske affaldsprodukter. Men hvor vigtig er respirationen og ilten egentlig for vores stofskifte?

Før du læser videre

Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg brænder for ernæring og sundhed.

De artikler, du finder på min hjemmeside, er resultatet af grundig research, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke er sundhedsprofessionel, og at mine råd på ingen måde bør erstatte dem fra en kvalificeret læge. Jeg er her for at vejlede dig, men det er vigtigt, at du konsulterer en professionel, hvis du har specifikke spørgsmål eller medicinske bekymringer. Dit velbefindende er vigtigt. Så sørg for at konsultere de rette eksperter og tag dig bedst muligt af dig selv.

Iltens rolle i kroppen

Hvis stofskiftet defineres som “den handling at optage føde og omdanne den til energi”, viser det sig, at det har brug for ilt for at fungere bæredygtigt. Kroppen vil hurtigt blive nedbrudt uden en tilstrækkelig forsyning. Det er derfor vigtigt at forbedre iltforsyningen samt absorptions- og assimilationsprocessen for at optimere mængden af syntetiseret energi og eliminere metabolisk affald.

Faktisk forbruger selv de mest basale daglige aktiviteter, såsom at bevæge sig rundt, ilt, som du kan læse på denne side. Vi har brug for ilt til at fordøje og assimilere mad. Alle kroppens funktioner bruger sandsynligvis ilt, men kun i forskellig grad. Det sker også, at vi har brug for ilt til at forbrænde de fleste næringsstofmolekyler. Ikke desto mindre er det i teorien muligt at forbrænde sukker for at producere meget små energimolekyler uden at bruge ilt. Vi kalder denne undtagelse for “anaerob metabolisme”, og det er det, cellerne gør, når vi yder en betydelig fysisk indsats.

Der er derfor to typer af cellulær respiration (som vi nu kan kalde “cellulær metabolisme”): aerob respiration og anaerob respiration. Aerob respiration finder sted, når der er tilstrækkeligt med ilt til at forsyne kroppen med brændstof, mens anaerob respiration finder sted, når der ikke er ilt. Vi bestemmer derfor den type vejrtrækning, der finder sted, i forhold til den type fysisk aktivitet, vi deltager i, og i forhold til dens intensitet og varighed.

Respiration et métabolisme

Åndedrættet finder sted i lungerne

Åndedrættet er ganske enkelt den proces, der transporterer ilt fra luften til kroppens væv og samtidig udskiller kuldioxid. Metabolisme refererer derimod til alle de kemiske reaktioner, der finder sted i kroppen, herunder dem, der bruger ilt og genererer kuldioxid. Ilt og kuldioxid er derfor involveret i både respiration og metabolisme.

Luften kommer ind i næsen, hvor den bliver opvarmet og fugtet, før den kommer ind i lungerne. Når luften har nået alveolerne (små luftreservoirer i lungerne), fordeles ilten til blodet gennem kapillærerne i alveolerne, mens kuldioxiden (et produkt af stofskiftet) forlader blodet og diffunderer ud i luften. Det er derfor under udåndingen (en vigtig fase af vejrtrækningen), at det meste af kuldioxiden frigives til atmosfæren.

Metabolisme finder sted i alle væv

Når det iltede blod har forladt lungerne, pumpes det rundt i hele kroppen af hjertet. Når det er kommet ind i vævets kapillærer, frigives ilten fra blodet og kommer ind i cellerne, hvor den bruges i metaboliske reaktioner. Metaboliske reaktioner producerer derefter kuldioxid, som igen kommer ind i blodbanen, når det forlader vævene, for at blive returneret til lungerne og til sidst til atmosfæren.

Faktisk er alle kemiske reaktioner i kroppen nødvendigvis metaboliske reaktioner. Nogle reaktioner bruger molekyler til at producere energi, mens andre omvendt skaber molekyler ved at bruge energi. Den første type reaktion, som bruger energi, omfatter at lave nye membraner og syntetisere proteiner. Hver celle, der skabes på denne måde, skal lagre energi, der er udvundet af næringsstoffer, så der er tilstrækkelige ressourcer til at skabe nye molekyler.

Respiration et métabolisme

Faserne i cellulær respiration

Der er tre vigtige stadier i cellernes respiration og metabolisme: glykolyse, oxidativ fosforylering og Krebs-Martius-cyklussen.

Glykolysen er den metaboliske proces, der finder sted i cellernes cytosol, og som resulterer i omdannelsen af glukose(sukker) til to pyruvatmolekyler. Dette er en anaerob reaktion, der ikke kræver ilt. Resultatet er produktionen af to molekyler ATP (adenosintrifosfat), som udgør brugbar energi.

Dernæst kommer glykolysetrinnet, som bruger de producerede pyruvatmolekyler. Når der er ilt til stede i cellelegemerne, kan pyruvat dehydrogeneres og decarboxyleres til et energirigt molekyle. Dette resulterer i frigivelse af kuldioxid til atmosfæren, hvilket derfor indebærer tab af iltatomer kombineret med oxid (og derfor ubrugelig til cellulær respiration).

Krebs-Martius-cyklussen er en aerob fase, der kræver ilt, og som finder sted i mitokondrierne i alle celler i menneskekroppen. Mitokondrierne er cellens kraftværk, der producerer det meste af cellens ATP-forsyning. I disse intracellulære områder finder elektrontransportkæden også sted, hvilket resulterer i overførsel af elektroner til iltreceptorer.

Når hver celle i kroppen får alt, hvad den har brug for, er resultatet en ophobning af en stor mængde energi og en optimal cellulær respiration, hvilket fører til et bedre stofskifte. Det er derfor, vejrtrækningen er så vigtig, for når stofskiftet fungerer normalt, bliver dets energibehov dækket. Det betyder bedre vævsreparation, hurtig afgiftning, forbedret hormonfunktion osv.