Hvad er konsekvenserne af kronisk alkoholforbrug for kroppen?

[Artikel opdateret den 18/09/2023]

Alkohol, som vi ofte indtager og sætter stor pris på, er ikke uden konsekvenser for kroppen. Fra lejlighedsvist forbrug til afhængighed er alkohol til stede hos størstedelen af franskmændene, hvoraf 87% siger, at de drikker mindst en gang om året.

23,6% af personer mellem 18 og 75 år overskrider de daglige retningslinjer for forbrug (2 glas om dagen).

Disse tal viser, at alkohol er en allestedsnærværende del af vores hverdag.

Men hvad med konsekvenserne for vores kroppe?

Hjernen

Hjernen er et af de første ofre for et overdrevent alkoholforbrug.

Alkohol virker som et narkotisk middel på hjernen. I starten skaber det en tilstand af eufori, men fører hurtigt til døsighed og følelsesløshed. På lang sigt, og med et gennemsnitligt dagligt forbrug på seks glas om dagen, vil visse celler gradvist forsvinde, en proces kendt som “tab af hjernevæv”. Dette tab fører til en skrumpning af hjernen.

Mere specifikt virker alkohol på bestemte områder af hjernen:

• Frontal cortex: Dette område er sæde for højere kognitive funktioner som ræsonnement, eksekutive funktioner, sprog og arbejdshukommelse.
  Kronisk alkoholforbrug forringer denne cortex, hvilket fører til et fald i intellektuel kapacitet og hæmningsløshed.
• Hippocampus: Spiller en vigtig rolle i hukommelse og rumlig navigation. Hippocampus påvirkes direkte, hvad enten det er i en tilstand af total beruselse (amnesi) eller på lang sigt (progressivt hukommelsestab og problemer med at huske ting).
• Lillehjernen: Den kontrollerer motoriske færdigheder og spiller en rolle i visse kognitive funktioner. Det er almindeligt at observere mangel på balance og koordination hos folk, der har indtaget store mængder alkohol. Denne ubalance er en faktor i ulykker, især på offentlige veje.
• Hjernestammen: spiller en vigtig rolle i primære funktioner som vejrtrækning og hjerteslag. Når man indtager for meget alkohol, kan man miste bevidstheden, hvilket fører til anæstesi i denne region. Det kan føre til koma eller endda død.

I nogle tilfælde kan der udvikles Korsakoffs syndrom, en neurologisk lidelse forårsaget af B1-vitaminmangel (ofte forbundet med kronisk alkoholisme).

Der er nu etableret en tæt forbindelse mellem depression og kronisk alkoholisme, og risikoen for afhængighed øges, hvis det mentale helbred er svækket og sårbart.

Alkohol påvirker frigivelsen af dopamin (neuromediatoren for nydelse) og kan derfor fremkalde en tilstand af afhængighed.

Alkoholafhængighed udgør i øjeblikket 10% af voksne drikkere i Frankrig. (Inserm-data)

Det er også ubestrideligt, at selv et “let” alkoholforbrug har en direkte indvirkning på visse områder af hjernen. Det siger sig selv, at et kronisk overforbrug har en større indvirkning og kan forårsage uoprettelige skader.

Konsekvenser for leveren

Når man indtager alkohol, absorberes ethanol direkte gennem fordøjelseskanalen. Størstedelen føres til leveren for at blive oxideret. Ethanol omdannes til acetaldehyd, som er en meget giftig metabolit.

Fra et leversynspunkt er den første konsekvens steatose, dvs. en ophobning af fedt i levercellerne.

Hvis forbruget fortsætter, opstår der betændelse, som endda fører til nekrose (død) af levercellerne. Dette fører til fibrose, med andre ord dannelsen af arvæv.

Den vigtigste konsekvens af fibrose er skrumpelever, hvor levervævet ændrer sig og bliver hårdt.

Skrumpelever er en patologi, der ofte ses hos alkoholikere, og den kan være årsag til gulsot eller, mere alvorligt, leverkræft.

Alkoholtoksicitet kan føre til akut alkoholisk hepatitis, hvilket resulterer i pludselig og irreversibel celledød. Risikoen for dødelighed er øget, så total afholdenhed fra alkohol er bydende nødvendig.

Kardiovaskulær sygdom

Alkoholens indvirkning på hjerte-kar-sygdomme er kontroversiel. Det er sandt, at nogle længe har været fortalere for de gavnlige virkninger af moderat alkoholforbrug, mens andre diskriminerer mod det ved at pege på dets skadelige virkninger på hjerte-kar-sundheden.

En metaanalyse af Ronksley i British Medical Journal undersøger virkningen af kronisk alkoholforbrug på hjerte-kar-sygdomme. For at gøre dette sammenlignede han en gruppe personer, der ikke indtog alkohol, med en gruppe personer, der ikke indtog mere end 4,5 glas om dagen. Resultaterne viser en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme hos personer, der i gennemsnit drikker 1,1 glas alkohol om dagen.

Kroniske “light-drikkere” har 14 til 25 % mindre risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end afholdsfolk.

Alkohol kan derfor spille en beskyttende rolle. Denne beskyttende effekt kan forklares med en stigning i HDL-niveauet, når man indtager alkohol. HDL-kolesterol er det, der er mere kendt som “det gode kolesterol”. Det hjælper med at forhindre ophobning af fedt langs væggene i blodkarrene og forhindrer derved, at de bliver blokeret. Derudover hjælper HDL med at eliminere overskydende kolesterol i organerne.

Andre undersøgelser peger imidlertid på alkohol som en faktor i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

I store mængder og på lang sigt kan alkohol påvirke arteriernes stivhed, hvilket fører til en reduktion i kapaciteten til at udvide eller trække sig sammen, som normalt svinger i takt med blodtrykket. Det øger risikoen for iskæmiske eller hæmoragiske slagtilfælde.

I nogle tilfælde ser man en forøgelse af hjertets volumen hos storforbrugere. Denne forstørrelse svækker blodcirkulationen i hjertet og er kendt som dilateret kardiomyopati.

For at beskytte karsundheden så effektivt som muligt bør alkoholforbruget være begrænset og lejlighedsvist.

Kræft

Alkohol anses for at være kræftfremkaldende, og undersøgelser viser, at det er ansvarlig for 11% af kræfttilfældene hos mænd og 4,5% hos kvinder.

Kronisk alkoholforbrug har en særlig indvirkning på udviklingen af visse kræftformer: i luftvejene, spiserøret, maven, leveren, tyktarmen og brystet.

Acetaldehyd, en kemisk forbindelse, der produceres ved omdannelsen af alkohol under fordøjelsesprocessen, er giftig, når koncentrationen bliver for høj. Det er delvist ansvarligt for udviklingen af kræft, især i lever og bryst.

Når alkoholforbrug hænger sammen med tobaksforbrug, er virkningerne på helbredet katastrofale. Risikoen for at udvikle kræft i de øvre luft- og fordøjelseskanaler øges, fordi virkningerne af tobak og alkohol er synergistiske.

Der er tydeligvis en mangel på bevidsthed om risikoen ved et overforbrug af alkohol. Folkesundheden gør det nu til en æressag at informere offentligheden gennem forebyggende budskaber og kampagner. Men er det virkelig nok?

I 2013 genererede alkoholindustrien et salg på næsten 22 millioner euro. Mere end blot et økonomisk marked repræsenterer alkohol en ægte fransk tradition, især takket være vinindustrien.

Mellem økonomi og tradition er alkohol et allestedsnærværende symbol på de sociale begivenheder og milepæle i vores liv. Alkohol er en social, kulturel og skadelig faktor.

Forebyggelse og oplysning om alkoholforbrug skal være systematisk fra den tidligste alder.

Så det er ikke et spørgsmål om at forbyde alkohol fra vores spisevaner, men om at ændre den måde, vi indtager det på.