[Artikel opdateret den 18/09/2023]
Rakitis, osteomalaci, muskelsvaghed, hjerte-kar-sygdomme, autoimmune sygdomme … det er konsekvenserne af D-vitaminmangel. Alle næringsstoffer er essentielle, og det gælder også D-vitamin. Det indtager en vigtig plads blandt de elementer, der får kroppen til at fungere. I denne artikel vil jeg fortælle dig lidt mere om denne meget almindelige mangel, som rammer mere end en milliard mennesker på verdensplan.
Hvad er D-vitaminmangel?
D-vitaminmangel eller hypovitaminose D defineres som en koncentration af 1,25-hydroxyvitamin-D på mindre end 20 nanogram pr. milliliter (ng/mL) i blodet. D-vitamin, også kendt som solskinsvitaminet, er et unikt næringsstof. For det første virker det som hormoner. For det andet produceres det af kroppen selv ved, at huden udsættes for solen.
Når det lander i kroppen, skal det stadig omdannes til sin aktive form kaldet 1,25-hydroxyvitamin-D, også kendt som calcitriol, før det kan bruges. D-vitamin har to hovedfunktioner:
- Det hjælper kroppen med at absorbere calcium og fosfor.
- Det kontrollerer udskillelsen af parathormon, et hormon, der er ansvarligt for knogleresorption.
Takket være disse to funktioner opretholder D-vitamin normale niveauer af calcium og fosfor i blodet og sikrer dermed sunde knogler. Det holder musklerne i god stand og forbedrer immunforsvaret. Det forebygger også visse kræftformer, diabetes og meget mere.
Hvad er årsagerne til D-vitaminmangel?
Hypovitaminose D kan opstå af mange forskellige årsager: medicinske årsager, geografisk placering, kost, hygiejne og livsstil osv.
En kost med lavt indhold af D-vitamin
I modsætning til andre næringsstoffer er der meget få fødevarer, der er rige på D-vitamin. Folk, der følger en begrænset diæt, som f.eks. vegetarer, eller som er allergiske over for fødevarer, der indeholder D-vitamin, har stor sandsynlighed for at mangle D-vitamin. Det samme gælder for spædbørn, der udelukkende spiser deres mors mælk, som stort set ikke indeholder D-vitamin.
Begrænset eksponering for solen
Solens ultraviolette B-stråler er den vigtigste faktor i kroppens produktion af D-vitamin. Folk, der tilbringer for meget tid indendørs, som altid er beskyttet mod solen, som altid bruger solcreme, eller som dækker sig til fra top til tå, er i risiko for hypervitaminose D.
Men andre mennesker er også i farezonen, dem med begrænset adgang til solen på grund af deres geografiske placering eller årstiden.
Kroppens manglende evne til at absorbere D-vitamin
Næringsstoffer optages gennem tyndtarmen. Men visse sygdomme, såsom cøliaki, cystisk fibrose og Crohns sygdom, forhindrer tarmen i at fungere korrekt og absorbere næringsstoffer. Visse former for kirurgi, især fedmeoperationer som gastric bypass, reducerer mængden af næringsstoffer, der kan indtages, og kan føre til mangel.
Hudfarve
Undersøgelser har vist, at mørk hud ikke syntetiserer så meget D-vitamin som lys hud på grund af de højere niveauer af melanin i mørk hud. Jo mørkere hudfarve, jo mere melanin er der, og jo mindre D-vitamin producerer den. Som et resultat skal mørkhudede mennesker udsætte sig for solen i længere tid end lyshudede mennesker.
Medicin
Visse former for medicin kan reducere D-vitaminniveauet i blodet. Her er et par eksempler:
- Afføringsmidler
- Steroider: prednison
- Kolesterolsænkende medicin: kolestyramin, colestipol
- Antiepileptisk medicin: phenobarbital, phenytoin
- Medicin mod tuberkulose: rifampicin
- Medicin til vægttab: orlistat
Kroppens manglende evne til at omdanne D-vitamin til dets aktive form
Leveren og nyrerne er ansvarlige for at omdanne D-vitamin til dets aktive form ved at producere de tilsvarende enzymer. Men hvis disse enzymer er beskadiget som følge af sygdom, kan D-vitamin ikke omdannes.
Og uden at være i sin aktive form, kan D-vitamin ikke gøre sit arbejde.
Fedme og overvægt
Ved den kroniske sygdom fedme bliver D-vitaminet fanget i fedtcellerne, hvilket forhindrer det i at virke på kroppen. Fedme er ofte forbundet med D-vitaminmangel. Alle med et kropsmasseindeks på over 30 kg/m2 er i risiko for at mangle D-vitamin.
Alder
Kroppens evne til at producere D-vitamin aftager med alderen. Det skyldes nedsat nyrefunktion. Som følge heraf har kroppen også svært ved at optage calcium og fosfor.
Hvad er symptomerne på D-vitaminmangel?
Hypovitaminose D giver ikke nødvendigvis nogen symptomer. Tegnene kan variere alt efter graden af mangel. Det kan forårsage rakitis hos børn eller osteomalaci hos voksne, når manglen er meget alvorlig. Derudover kan folk, der lider af D-vitaminmangel, have følgende symptomer:
- Alvorlig træthed
- Knoglesmerter
- Muskelsmerter, svaghed og kramper
- Vægtøgning
- Depression og angst
- Langsom bedring efter skade, operation eller infektion
- Hyppig sygdom
- Hårtab
Hvad skal man gøre ved D-vitaminmangel?
Hvis du tror, at du mangler D-vitamin, skal du straks kontakte din læge, så du kan følge den rette behandling. Han eller hun vil vejlede dig og ordinere vitamintilskud, hvis det er nødvendigt. Vi fraråder på det kraftigste selvmedicinering.
Det eneste, du kan gøre i mellemtiden, er at spise mad, der er rig på D-vitamin, og udsætte dig selv for solen. En læges råd er dog altid nødvendigt, også når det gælder solbadning.
Hvordan diagnosticeres D-vitaminmangel?
Blodprøver er den eneste måde at konstatere, om en person har D-vitaminmangel eller ej. I tilfælde af hypovitaminose D består testen i at analysere serumniveauet af 25-hydroxyvitamin-D i blodet. Det normale niveau af calcitriodin i blodet er større end eller lig med 20 ng/mL. Hvis værdien er mellem 12 og 20 ng/mL, er diagnosen D-vitaminmangel. Lægen bekræfter D-vitaminmangel, når calcitriolniveauet er under 12ng/mL.
Behandlinger for D-vitaminmangel
Behandlingen består hovedsageligt i at tage D-vitamintilskud. D-vitamintilskud findes i to former: D2-vitamin, kendt som ergocalciferol, som er af vegetabilsk oprindelse, og D3-vitamin, kendt som cholecalciferol, som er af animalsk oprindelse. Doseringen og behandlingens varighed varierer afhængigt af mangelstadiet og patientens situation. For en person uden problemer med at absorbere næringsstoffer er doseringen f.eks. omkring 1250 mikrogram (mcg) en eller to gange om ugen i 6 til 8 uger, og derefter reduceres dosis med 20 til 25 mcg. Tilskuddet fås i flere formater: tabletter, væsker, pulvere etc. Det kan endda tages ved injektion. Det anbefales også at tage calcium samtidig med D-vitamintilskuddet. Derudover vil lægen også anbefale, at man spiser mad, der er rig på D-vitamin, og at man går udenfor fra tid til anden, så huden kan komme i kontakt med solens stråler. Der kan tages blodprøver under hele behandlingen for at justere doseringen af kosttilskud i overensstemmelse med niveauet af calcitriol i blodet.
Fødevarer, man skal vælge for at begrænse risikoen for D-vitaminmangel
Fødevarer, der er rige på D-vitamin, er hovedsageligt af animalsk oprindelse:
- Fede fisk: makrel, sardiner, laks, ørred, tun, sild osv.
- Lever fra oksekød
- Æggeblomme
- Ost (emmentaler)
- Sojamælk
- Svampe
Fødevarer beriget med D-vitamin: kornprodukter, appelsinjuice, komælk, margarine osv.