[Artikel opdateret den 18/09/2023]
Ikke alle grønne grøntsager er grønne i farven:artiskok, asparges, gulerod, selleri, rødbede, endivie, grønne bønner, salat, majroe, græskar, porre, ærter, kål (rødkål, grønkål, blomkål, rosenkål osv.), broccoli, peberfrugt, agurk, fennikel, squash, løg, champignon, mangold, spinat, palmehjerte, bambusskud osv.
Før du læser videre
Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg brænder for ernæring og sundhed.
De artikler, du finder på min hjemmeside, er resultatet af grundig research, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke er sundhedsprofessionel, og at mine råd på ingen måde bør erstatte dem fra en kvalificeret læge. Jeg er her for at vejlede dig, men det er vigtigt, at du konsulterer en professionel, hvis du har specifikke spørgsmål eller medicinske bekymringer. Dit velbefindende er vigtigt. Så sørg for at konsultere de rette eksperter og tag dig bedst muligt af dig selv.
De klassificeres efter den del, de høstes fra:
- Bladgrøntsager, herunder rødkål og salat,
- Stængelgrøntsager, herunder asparges og fennikel,
- Blomstrende grøntsager, herunder artiskokker og broccoli,
- Frugtgrøntsager, herunder auberginer og agurker,
- og rodfrugter, herunder løg og kålroer.
Hvad er deres ernæringsmæssige og sundhedsmæssige fordele?
De indeholder mange mineraler og sporstoffer, som hjælper kroppen med at fungere korrekt.
Især fylder grønne grøntsager dig op med magnesium, som er et fremragende antistressmiddel, reducerer træthed og hjælper med at bekæmpe humørsvingninger.
Der er også calcium, som kontrollerer muskelsammentrækninger og nervetransmission, og jern, som er ansvarlig for at transportere ilt ind i cellerne.
Grønne grøntsager indeholder også store mængder vitaminer som f.eks:
- A-vitamin, som stimulerer immunforsvaret og sikrer fornyelse af hudceller og slimhinder. Det spiller også en vigtig rolle for et velfungerende syn.
- C-vitamin, som fremmer optagelsen af jern og styrker immunforsvaret.
- B6-vitamin, som syntetiserer antistoffer og hæmoglobin.
- Vitamin B9, som spiller en vigtig rolle i dannelsen af røde blodlegemer.
Det høje indhold af antioxidanter i grønne grøntsager er med til at bremse cellernes aldring.
De indeholder også essentielle fedtsyrer som alfa-linolensyre, der reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Broccoli er f.eks. rig på flavonoider, der hjælper med at styrke immunforsvaret, mens løg hjælper med at reducere risikoen for blodpropper.
Hvordan skal jeg vælge mine grønne grøntsager, og hvilke er tilgængelige på hvilke årstider?
Det er bedst at vælge grønne grøntsager, der er i sæson og tilstrækkeligt modne,købt på markedet eller hos en grønthandler.
Det er også bedst at vælge økologiske eller bæredygtige produkter for at undgå de pesticidrester, der findes i grøntsagsskrællen. Gå efter korte distributionsveje , som reducerer transport- og opbevaringstid.
Ideelt set skal de spises så hurtigt som muligt.
Hvis de spises for længe efter købet, mister grøntsagerne en stor del af deres vitaminer og næringsværdi.
Hvorfor er de gode til at slanke sig?
Deres lave kalorieindhold gør dem til en fremragende sundheds- og slankeallierede, ud over deres mange sundhedsmæssige fordele (vitaminer, mineraler, vand, fibre….).
Hvis du spiser dem hver dag i forskellige varianter, vil du finde nogle meget interessante ernæringsmæssige fordele i hver enkelt, og du vil være i stand til at sætte lidt farve på din tallerken!
De er også rige på vand og fibre, som man bør indtage 30 g af om dagen for at have et godt helbred.
Fibre øger mængden af fødebolus og hjælper dig med at føle dig hurtigere mæt, samtidig med at de sikrer en god transit i tarmen.
Derudover hjælper fibre også med at kontrollere blodsukker og fedtstoffer ved at reducere deres absorption i tarmen og begrænse deres lagring.
Et eksempel: Når man spiser en fedtholdig fødevare (pizza osv.) med et ret højt glykæmisk indeks, har det en positiv effekt på fedtlagringen, hvis man tilføjer fibre til menuen (f.eks. en grøn salat).
Situationer, hvor forbruget bør begrænses, eller hvor man bør vælge visse grøntsager i stedet for
Medicinske kontraindikationer for :
- Personer med gastroøsofageal reflukssygdom, som skal være forsigtige med mængden af deres madskål, så spis grøntsager i små mængder (100-150 g pr. måltid), hellere i stykker end i suppe, for eksempel.
- Folk, der har brug for at kontrollere deres kaliumindtag, bør begrænse deres forbrug af grønne grøntsager og koge dem og skifte kogevandet to gange for at reducere deres kaliumindhold så meget som muligt.
- Personer med koagulationsforstyrrelser eller som tager antikoagulerende midler, bør begrænse deres indtag af K-vitaminrige grønne grøntsager til én portion om dagen.
– Grøntsager med et højt indhold af K-vitamin: kål, rosenkål, spinat, grønkål, majroer.
– Grøntsager med middel K-vitaminindhold: Asparges, avocado, broccoli, gulerod, selleri, blomkål, rødkål, agurk, brøndkarse, endivie, grønne bønner, olie (raps, oliven, soja), salat (Boston, Iceberg, romaine), frisk persille, porre, grønne ærter, tomat.
Begræns mængderne og tilpas tilberedningsmetoderne for at undgå fordøjelsesbesvær:
- Nogle mennesker har svært ved at fordøje, f.eks. dem med divertikler, irritabel tyktarm osv.
- For alle disse mennesker gælder det, at man skal passe på med at spise for mange rå grøntsager, da de er sværere at fordøje og kan forårsage maveirritation.
Det ideelle er at veksle mellem rå og tilberedt mad.
Tilberedning giver også sine egne fordele og smagsoplevelser: dampning bevarer de fleste vitaminer og mineraler. - Hvis du er træt og/eller især om aftenen, når dit fordøjelsessystem er trægt, skal du vælge kogte grøntsager.
Til grøntsager med hårde fibre som kål kan du tilsætte en knivspids natriumbicarbonat til kogevandet for at lette fordøjelsen.
Så gør kurven klar, grønne grøntsager kan spises, så meget du vil, og tilberedes på mange forskellige måder: rå, kogte, i en salat, dampede, gratinerede, i en tærte…. Vær kreativ!