[Artikel opdateret den 18/09/2023]
Hvad nu, hvis vi i stedet for at dæmonisere de fødevarer, vi elsker at spise, men som i for store mængder kan skade vores talje, begyndte at nyde dem i det mådehold, vi så gerne vil?
Før du læser videre
Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg brænder for ernæring og sundhed.
De artikler, du finder på min hjemmeside, er resultatet af grundig research, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke er sundhedsprofessionel, og at mine råd på ingen måde bør erstatte dem fra en kvalificeret læge. Jeg er her for at vejlede dig, men det er vigtigt, at du konsulterer en professionel, hvis du har specifikke spørgsmål eller medicinske bekymringer. Dit velbefindende er vigtigt. Så sørg for at konsultere de rette eksperter og tag dig bedst muligt af dig selv.
Hvorfor denne kamp?
Fordi deri ligger dilemmaet… for mange mennesker, der ønsker at tabe sig, er mådehold uden restriktioner og uden udskejelser, men den rette balance er ikke så indlysende. Vi har hørt, at man for at tabe sig skulle begrænse sig og skære stivelsesholdige fødevarer væk, dvs. brød, pasta og kartofler. Så var der jagten på fedt med fremkomsten af fedtfattig smør, light-oste og 0 % yoghurt. Tidligere var mange kostråd baseret på forbud og restriktioner med løftet om, at hvis vi kontrollerede vores madlyst, ville vi blive belønnet med vores drømmefigur.
Men i mere end et årti nu har diætister (i det mindste dem, jeg er en af) klart forstået, at overdreven fødevarekontrol, endeløse restriktioner og forbud er dømt til at mislykkes. Det er selvfølgelig indlysende, at denne type meget restriktive diæter er effektive på kort sigt: kiloene ryger af, vægten går ned, og dine kropsmål går ned. Men på mellemlangt og langt sigt forsvinder resultaterne: i kraft af afsavn og fornægtelse af nydelse vender trangen tilbage i form af cravings, tvangshandlinger og behovet for at “give slip”.
Forbud som en værdi af (u)effektivitet
Mange mennesker har oplevet dette, og nogle har tilmeldt sig denne type diæt og er “yo-yoing”. Man skulle tro, at de, efterhånden som de taber sig og tager (mere og mere) på igen, selv ville komme til den konklusion, at det, der ikke har virket i årevis, og som har fået dem til ubarmhjertigt at tage på igen, er ineffektivt. De bør så overveje at ændre taktik og indse, at nydelse har grunde, som fornuften ignorerer, og at den altid vil vinde over forbud i sidste ende. Det ville så være klogt at gå i retning af at lære mådehold… Ja, men… I operationen ser vi anmodninger som “Du skal være meget streng med mig; forbyd mig ost, fordi jeg ikke kan spise bare et stykke; jeg vil smide alt væk, der frister mig, fordi jeg ikke er i stand til at kontrollere mig selv; forbyd sukker fra min kost, fordi det er min fjende…”.
Og ja, som Sankt Augustin sagde, “total afholdenhed er lettere end perfekt mådehold”. Og det giver … illusoriske resultater. Senere hører man: “Jeg kan ikke gøre det mere, jeg forstår det ikke. I starten havde jeg det fint uden, men nu er det for meget for mig, jeg kan ikke modstå det.” Og ja… for det er at glemme vores menneskelige natur: bag ethvert forbud ligger en overtrædelse. Jo mere rigide grænser vi sætter, jo mere ønsker vi at bryde dem…
Så hvad skal vi gøre?
Efter min mening er det et spørgsmål om at opbygge en balance baseret på små ubalancer, som vil gøre det muligt for os ikke længere at føle behovet for at overskride. På den måde vil alle disse små ubalancer gøre det muligt at undgå en meget større ubalance og at respektere det underliggende behov: nydelse!
Det giver selvfølgelig ikke de løfter, som mirakelkure normalt giver, og jeg kan ikke love dig, at du taber dig fem kilo på en uge. Det kan godt være, at du har brug for mere tålmodighed, før du ser de første resultater. Til gengæld kan jeg garantere dig en fornuftig forsoning med maden.
Jeg opfordrer dig til at “gå på slankekur” ved at putte rigtigt smør på dit toastbrød, men smøre det godt ud, at fortsætte med at spise chokoladecreme til dessert, men kun halvt så meget som før, at fortsætte med at spise pasta carbonara, men med mindre fløde og flere grøntsager, at fortsætte med at gå på restaurant, men sørge for at vælge en afbalanceret ret, før du vælger en god dessert, at tage en aperitif med vennerne, men begrænse chipsene. Du må ikke fratage dig selv noget, men vær opmærksom på alt. Der er ingen grund til at overspise og blive for stor, for derefter at fratage sig selv og falde tilbage i overspisning igen.
Hvis du spiser en plade chokolade eller to, når du har lyst til det, men ikke mere end det, sender du ikke trangen tilbage til skabet som en frustration. Og endnu bedre, hvis du tillader dig selv, i henhold til dine egne kriterier (hvad, hvor ofte), små overskridelser og nydelse, så vil du ikke længere sætte dig selv i en ubehagelig zone.
Lad os holde op med at stigmatisere “det gode” som værende skadeligt for din figur.
Og lad os lære maden at kende: at slanke sig skal gøres med glæde, ikke nødvendigvis ved at dampe eller koge. Her er et par velafbalancerede retter, som det ville være en skam at undvære, men som de fleste “på slankekur ” undgår: lasagne, confiteret lam, chili con carne, shepherd’s pie, gratin dauphinois, oksekød og gulerødder, pot au feu, salte eller søde crepes… Det hele afhænger af opskriften, typen af fedt, proportionerne, de unødvendige tilsætninger og mængderne.
Total afholdenhed giver løfter om, hvad perfekt mådehold ikke gør, og afholdenhed i sig selv er nogle gange lettere at opnå, da mådehold kræver en vis indsats og bevidsthed. Det hele starter med, at du gør status over dit madindtag, fremhæver, hvad der giver dig problemer, og derefter tilpasser en strategi, der hjælper dig med at finde en skånsom løsning. Alle de ændringer, du foretager, skal holdes over tid og skal derfor integreres forsigtigt, for ingen krop er designet til at gennemgå pludselige ændringer, især hvis de er en kilde til frustration. Så lad os bevæge os fremad med glæde.