[Artikel opdateret den 18/09/2023]
Følelsesmæssig spisning er et begreb, der er meget studeret inden for psykologi og ernæring. Det henviser til den adfærd, hvor man spiser som reaktion på følelser snarere end fysisk sult. I denne artikel vil jeg se på de forskellige facetter af dette fænomen og forstå, hvordan følelser påvirker den måde, vi spiser på.
Mekanismerne bag følelsesmæssig spisning
I årenes løb er der blevet udført en del forskning for at forstå de neurobiologiske og kognitive processer, der er involveret i samspillet mellem følelser og mad. To hovedmekanismer er blevet foreslået:
- Hedonisk belønning: Hjernen frigiver dopamin som reaktion på behagelige stimuli, såsom at spise velsmagende mad. Denne neurotransmitter giver en følelse af nydelse og tilfredshed, hvilket får nogle mennesker til at spise mere for at kompensere for negative følelser.
- Hæmmende kontrol: Hjernens eksekutive funktioner er ansvarlige for at regulere spiseadfærd ved at kontrollere impulser, som f.eks. lysten til at spise. Intense følelser kan forstyrre disse kontrolmekanismer og føre til episoder med følelsesmæssig spisning.
De forskellige følelser og deres indvirkning på spisning
Det er vigtigt at understrege, at ikke alle følelser har den samme effekt på vores spiseadfærd. Visse følelsesmæssige tilstande kan tilskynde til indtagelse af mad, mens andre kan reducere det.
Positive følelser og spisning
Positive følelser, som glæde, kærlighed eller spænding, er ofte forbundet med øjeblikke, hvor man deler og hygger sig omkring maden. Disse behagelige følelser kan tilskynde os til at spise mere for at forlænge nydelsen. Men det er også muligt, at nogle mennesker reagerer anderledes og viser mindre interesse for mad, når de oplever positive følelser.
Negative følelser og spisning
Negative følelser, som tristhed, vrede, angst eller stress, har en tendens til at udløse tvangsspisning hos nogle mennesker. Dette er kendt som “overspisning”. Forskning har vist, at personer, der lider af stemningsforstyrrelser som depression eller bipolar lidelse, er særligt sårbare over for denne impulsive madrelaterede adfærd.
Nogle eksempler på situationer, hvor følelser påvirker spisning
Visse hverdagssituationer kan fremhæve sammenhængen mellem følelser og spisning:
- Festlige måltider: Ved fester og fejringer overspiser folk ofte. Den glæde og spænding, man føler på disse tidspunkter, tilskynder folk til at spise mere end normalt.
- Stress på arbejdet: Stressende arbejdssituationer kan føre til et tvangsmæssigt behov for at spise for at dulme angsten og få det bedre. Det er en følelsesmæssig kompensationsmekanisme.
- Ensomhed: Nogle mennesker oplever en følelse af tomhed, når de er alene, og forsøger at udfylde tomrummet ved at spise mere, især trøstemad som chokolade eller kager.
Hvordan kan man håndtere følelsesmæssig spisning?
For at modvirke de skadelige virkninger af følelsesmæssig spisning på vores fysiske og mentale helbred, er her et par nyttige tips:
- Vær opmærksom på dine følelser: Hvis du identificerer de følelser, du har, når du føler trang til at spise, kan du etablere en forbindelse mellem disse følelser og din spiseadfærd.
- Find alternativer til at håndtere dine følelser: I stedet for at ty til mad for at dulme vores følelser, så prøv afslappende aktiviteter som meditation, yoga, læsning eller at lytte til musik.
- Spis med omtanke: At praktisere omtanke ved måltiderne hjælper os med at nyde maden mere effektivt og genkende de mæthedssignaler, som kroppen sender.
- Spis en afbalanceret og varieret kost: God ernæring hjælper med at regulere vores følelser og øger vores generelle velbefindende.
Kort sagt er følelsesmæssig spisning et komplekst fænomen, der viser, at vores forhold til mad går ud over simple fysiologiske behov. At forstå denne forbindelse mellem følelser og mad kan hjælpe os med at få sundere spisevaner og forbedre vores livskvalitet.